Seneste nyt

Marts 2020: Vi er blevet interviewet til en podcast om bryllupper af Jessica Simonsen, som selv skal giftes til sommer. Der er mange gode vinkler på hele bryllupsplanlægningen i hendes lille serie og vi er med i 33 minutter om vores ceremonier, lyt med her:

https://linktr.ee/thenordicweddingreport?fbclid=IwAR2trxB3_1imcdhMwT1sjS63xFIpw-zquU7zazh8Qvuka20qejY3WCfOLPg

Ugens Flash hos Lev Lykkeligt på LinkedIn, Twitter, Facebook mm: https://levlykkeligt.dk/ceremonier_uden_folkekirken

Radio på P1: Hvad gør og kan ceremonier - og hvorfor kan vi ikke undvære dem?

Hør en udsendelse på P1 fra d. 8. september 2013, hvor ceremonileder Ane Christensen fortæller om baggrunden for 'Æggeceremonien'.

Projekt "Ceremonirum":

Fernisering d. 27. september 2013 omkring projektet "Ceremonirum" - se og læs meget mere på www.ceremonirum.dk

Bogen Den fortrolige død - at besinde sig på sin dødelighed udkommet 4. oktober 2012.

Hør et klip på P1 om bogen og læs forordet.

Firmaet er pr. september 2012 overdraget til Ane Christensen og Flemming Madsen fra stifter Liselotte Hornemann Kragh.

Bogen Døden nær udkommet i maj 2011.

Tabuet omkring sorg synes der at være gået lidt hul på inden for de sidste år, og bogmarkedet bugner heldigvis efterhånden med bøger om sorg og det at leve videre som pårørende efter et dødsfald.

Den samme åbning kan ikke siges at være tilfældet omkring det faktum, at vi alle er 100 % dødelige. Og at vi med 100 % sikkerhed kommer til at stå med enten vores egen død eller vores pårørendes død i hænderne. Der findes ikke megen litteratur for ”almindelige” mennesker om tiden op til dødens indtræffen, dvs. bøger for ikke-fagpersoner. Det ville jeg gerne råde bod på og har derfor skrevet bogen Døden nær – en brugsbog i nærvær omkring døende, der udkom i maj i år på forlaget Alfa. Bogens mål er at klæde os bedre på til at fatte, at døden er en realitet for os alle. Og til at kunne lære bare lidt bedre at kende, hvad der er på spil både helt konkret, men også psykologisk og eksistentielt, i tiden op til dødens komme. Læs anmeldelse her, artikel fra Nordjyske og Frederiksborg Amtsavis, samt Kristeligt Dagblad (henholdsvis anmeldelse og artikel). Bogen kan også lånes på biblioteket. Man kan også høre udsendelsen på P1, som jeg linkede til i sidste nyhedsbrev.

Festivalen Golden Days.

Fredag d. 16. september 2011 kl. 19-20.30 afholdtes i forbindelse med festivalen Golden Days i København en litterær salon på forlaget Alfa (Frederiksberg Allé 10, 1820 Frederiksberg C): Memento Mori – en dødssnak. Journalist Anders Laugesen fra P1 og jeg var en del af en dialog med deltagerne om det at vide sig dødelig: Hvad gør dét, at vi skal dø, ved vores liv? ”Memento Mori”- tanken er en oldgammel sag i menneskehedens historie; tanken synes blot at være gledet ud i takt med den næsten svimlende medicinske kunnen, som vi som art har oparbejdet inden for de sidste 50-60 år. Men selv den vildeste lægevidenskabelige know-how afskaffer hverken aldring eller døden. Dette er nok så sundt at besinde sig på… Det blev en fin aften med en god dialog om et emne, man sjældent har lejlighed til at tale med andre om.

Flere ønsker ikke-kirkelige begravelser

Procenttallet stiger for de mennesker, der ønsker alternativer til en folkekirkelig begravelse. Således kunne man i sidste måned læse i Kristeligt Dagblad, at hver fjerde dansker ønsker en ikke-religiøs begravelse. Eller sagt på en anden måde: Kun 63% af de adspurgte ønskede en traditionel begravelse i folkekirkens regi. De adspurgte har jo i sagens natur taget stilling, men så er der hele den gråzone af mennesker, der har meldt sig ud uden at tage stilling til, hvad der så skal ske, og for disses pårørende kan det nemt blive et problem, jf. artiklen: Farvel til kirken rammer efterladte ved begravelser.

Folkekirken gør hver dag et kæmpeflot arbejde med at lave meningsfyldte begravelser – det skal der ikke være nogen tvivl om. OG der skal så også i stigende grad en anerkendelse af, at et voksende antal mennesker ønsker at få en anden form for begravelse end den, som folkekirken kan tilbyde. Vi bør kunne have en så nuanceret begravelseskultur i Danmark, at der er plads til mange forskellige måder at blive begravet på. Også uden at ”fløjene” behøver at bekæmpe hinanden.

Billedet er ofte mere nuanceret end blot et enten-eller. Vi oplever i Livsceremonier, at når folk ønsker ikke-kirkelige ceremonier er det ikke KUN ikke-religiøse ceremonier, de efterspørger. Men lige så ofte ceremonier, hvori indgår både religiøse og ikke-religiøse elementer, sat sammen på en måde, der giver mening for de pågældende mennesker. Billedet er altså ikke så entydigt.

Ny bedemand i Odense udbyder udelukkende ikke-kirkelige begravelser

Som et led i den stigende nuancering i den danske begravelseskultur åbnedes for nogle uger siden en ny slags bedemandsforretning i Odense: Farvel Jord. Den er drevet af Jesper Lund, der er uddannet civiløkonom, og som de sidste 20 år har arbejdet med medier og journalistik. Man kan læse mere om Jesper Lunds tanker på dr/P4 Fyn

Naturgravpladser

Så er det, man sukkende kan konstatere, at på andre fronter kniber det gevaldigt med alternativer i vores begravelsesskikke. Selvom der for længst er hjemlet i begravelsesloven, at der kan anlægges kommunale (dvs. ”neutrale”) begravelsespladser, findes det ikke i praksis. Her må jeg af et ærligt hjerte misunde englænderne deres skovgravpladser, der netop udmærker sig ved, at mennesker af ALLE overbevisninger, både troende ( af alle slags) og ikke-troende kan finde sig til rette. I Danmark findes foreningen Løvfald I/S, der arbejder for at få etableret skovgravpladser. Man aner, at det ikke er nemt…

Respire Urne

Jeg faldt over denne på nettet: en smuk ide med at kombinere urne med at lade et træ vokse frem.

Tidligere nyhedsbreve

Livstræet, februar 2011. Nyhedsbrev fra LivsCeremonier.

Om afslutninger i P1’s Apropos.

Det er ved at være længe siden, men linket til programmet dur endnu: sidste år i ringede journalisten Mikkel Krause fra DR’s udsendelse Apropos på P1 og spurgte, om jeg ville komme og fortælle om alternative begravelsesceremonier. Programmet kan stadigt høres på nettet ved at klikkeher.

Bryllupsmesse i Bella Centret i januar 2011.

I januar i år stod Livsceremonier med på Bryllupsmessen i Bella Centret i København. Det kom der en masse gode samtaler ud af (samt heldigvis også konkrete bookninger af bryllupper), hvor budskabet fra mange gik igen og igen: når de ikke brugte kirken til dagligt, ville de heller ikke bruge den som blot og bart ”kulisse” til deres bryllup. På den måde oplever jeg en grundlæggende respekt for kirken: at det ikke er i orden at bruge den som kulisse, hvis dens indhold faktisk ikke betyder noget for en.

Vi havde også en lille sjov episode, da vi faldt i snak med et par, der skulle giftes og som viste sig at være sognepræster begge to. De skulle - naturligvis – ikke bruge os i Livsceremonier, men de kunne se relevansen af at kunne henvise til os, når de sad med kommende brudepar, der egentligt ikke ønsker kirken som sådan, men kun den smukke ramme, som kirkerummet unægteligt giver.

Bogen: ”Døden nær” i udsendelse på P1 i Mennesker og Tro på søndag 6. februar 2011 kl. 8.03 (genudsendelse lørdagen efter kl. 19.03, man kan også høre udsendelsen på nettet efter på søndag).

Inden sommer udkommer min bog ”Døden nær – en brugsbog for pårørende og andre omkring et døende menneske” på forlaget Alfa. Bogen er tænkt som en nødvendig invitation til at sætte den konkrete død på landkortet og gøre os mere duelige, når vi skal stå med hinandens (og vore egne) dødslejer i hænderne. For det kommer vi til, hvad enten vi vil eller ej. I interviewet vender Anders Laugesen og jeg tanker omkring døden, og det at turde blive fortrolig med døden som uomgængeligt fænomen i vores liv, samt, ikke mindst, ens egen død.

Artikel i Dagbladet Børsen om alternative ceremonier.

Dagbladet Børsen bringer næste fredag (d. 11.februar 2011) artikler omkring temaet: alternative ceremonier. Journalisten har, udover at have interviewet mig, kontaktet dels et par, der planlægger at arrangere deres egne begravelser vha. Livsceremonier, samt et par, der sidste sommer holdt bryllup med en ceremonileder fra Livsceremonier.

Klip på Youtube.

Et lille klip, der fortæller om tankegangen bag Livsceremonier.

Med ønsker om et snarligt forår –

venlig hilsen

Liselotte Horneman Kragh

Livstræet, tidligt forår 2010. Nyhedsbrev fra LivsCeremonier.

Folder om ”Livsrum”.

Det samarbejde mellem Livsceremonier, arkitektfirmaet Svendborg Architectsog Humanistisk Samfund om udarbejdelse af et ”livsrum” (dvs. et neutralt, smukt og højtideligt rum, hvor alle mennesker principielt ville kunne holde deres store livsbegivenheder), som jeg nævnte i det sidste nyhedsbrev har nu konkretiseret sig i en folder, der ligger på hjemmesiden og frit kan downloades. (klik her og find midten af siden, hvor du finder et link til folderen).

Folderen skal ud til så mange som muligt, så hvis du synes ideen er god, er du mere end velkommen til at præsentere den for din kommune. Jo flere mennesker, der bringer emnet med et ”Livsrum” op som en rimelig og fair mulighed i sekulariseret samfund, jo mere effektivt kan vi få rejst en tiltrængt debat omkring det.

I Roskilde er der således en debat omkring netop en sådan ”multireligiøs kirke”, som de kalder det i artiklen i Kristeligt Dagblad.

Omkring et dødsleje.

Jeg fik for et stykke tid siden en henvendelse fra en mand, der nyligt havde siddet ved sin farmors dødsleje. Han havde gjort sig nogle tanker om, hvad man bedst kan gøre i en sådan situation og ledte i den forbindelse højt og lavt på nettet for at få gode råd, men kunne ikke finde noget. Han spurgte, om der ikke kunne ligge noget inde på Livsceremoniers hjemmeside, således at man i en presset situation hurtigt kan gå ind og få bare et lille overblik over vigtige ting at være opmærksom på, når man sidder ved en persons dødsleje.

Disse sider ligger nu tilgængelige på hjemmesiden, du kan se dem her.

Horsens Senioruniversitet.

Tirsdag d. 16. marts er jeg inviteret til Horsens Senioruniversitet for at give en forelæsning om ritualer: ”Ritualer er livets åndehuller”. Her fra programteksten:

Menneskehedens historie viser, at ritualer og ceremonier hører med dybt nede i det menneskelige sinds grundvand. Med antropologen Lévi-Strauss’ ord er ritualer udtryk for en stærk fællesmenneskelig impuls til at tage den naturlige verdens og kroppens uomgængelige forandringsprocesser og så ”tilberede” dem, således at de transformeres til kulturelle, jævnligt tilbagevendende begivenheder. Ritualer findes i det store og i det små, i dagligdag, sport, kultur og religion. Ritualer er på én gang tidløse og tidsbundne, bevidste og ubevidste. Og ganske uundgåelige.

Religionernes dag på Svendborg Gymnasium

I den forgangne uge holdt Svendborg Gymnasium et spændende arrangement: Religionernes dag. Dagens startede med et oplæg fra Lene Andersen (forfatter og konvertit til jødedommen), der fortalte dels om ritualers betydning i hverdagen, dels om sin egen konvertering til jødedommen, og hvad de daglige ritualer betyder for hende. Dernæst fordelte alle sig ud på forskellige workshops, hvor jeg stod i spidsen for den om Livsceremonier. Det var en fornøjelse at opleve nysgerrigheden og spørgelysten hos en stor gruppe 3.g’ere. Dagen sluttede med et oplæg fraMikael Rothstein, der med sit vanlige spark i den religionshistoriske bolledej mindede os om, at enhver form for religion er et kulturfænomen, der som alle andre kulturfænomener kan underkastes grundig granskning, og som alt andet i kulturen altid er i konstant bevægelse og udvikling.

Har du lyst til selv at bidrage med dine tanker omkring ceremonier, eller har du spørgsmål, vi måske kan hjælpe med at svare på, er du meget velkommen til at maile til LivsCeremonier på mail(at)livsceremonier.dk

Med ønsker om et godt og gryende forår efter denne utroligt lange vinter -

venlig hilsen

Liselotte Horneman Kragh

Livstræet, vinter 2009. Nyhedsbrev fra LivsCeremonier.

Livshus.

I DR2’s program ”Univers” i maj efterlyste jeg et ”livshus”. Dvs. en bygning/lokaler/rum, der kan huse de store overgangsritualer for mennesker, der ikke ønsker at bruge kirken til dette. Et rum, der stemmer til højtid, eftertanke og stilhed, og som kan rumme menneskers sorg og glæde – alt det, som kirkerummene rundt om i landet gør og har gjort i godt 1000 år i så eminent grad. Et rum, der i princippet er livstydnings-neutralt, og som skal kunne rumme alle menneskers overgangsritualer, uanset om deres livstydning er religiøst eller ikke-religiøst.

Det er naturligvis ikke kun min idé, jeg fik blot mulighed for at lufte den dér. Nu har et københavnsk arkitektfirma www.svendborgarchitects.dk også taget ideen op og indbudt både Livsceremonier og Humanistisk Samfund til at være med i et samarbejde omkring udarbejdelse af skitser til et sådant ”Livsrum”. Indtil videre har forarbejdet bestået i to workshops i henholdsvis Århus og København, hvor Humanistisk Samfund indbød blandt sine medlemmer til at være med i en brainstorm, og min opgave var – udover selv at deltage – at kontakte repræsentanter fra forskellige religiøse og spirituelle traditioner til at være med til en sådan brainstorm.

Tanken var og er, at alle, både troende og ikke-troende, kan være med til at byde ind med forslag til, hvordan et sådant ”Livsrum” kan se ud. Jeg deltog i den workshop, der fandt sted i Århus; det var meget spændende og inspirerende. Og det allerbedste var den helt tydelige og gensidige respekt for hinandens respektive livstydninger, uanset om de var religiøse eller ikke.

Hovedtanken bag projektet, som arkitekterne har indbudt til, er, at enhver (større) kommune bør have et sådant ”Livshus” til sine borgere, således at ingen borger i en kommune står ”hjemløs” med sine ceremonier omkring de store livsbegivenheder.

Samtidigt kunne det være et smukt slag for integration af de mange forskellige livs-tolkninger, der efterhånden findes i vores multikulturelle samfund. En anerkendelse af, at javist er vi forskellige og skal have lov til at dyrke forskelligheden, men at vi også har de store eksistentielle temaer i livettil fælles, uanset hvem vi så end er.

Den svenske kirke siger ja til vielse af homoseksuelle.

D. 22. oktober 2009 blev der på Kirkemødet, der er det besluttende organ i den svenske kirke, stemt ja til vielsen af homoseksuelle. Og hurra for det – hvornår mon den danske folkekirke får taget sig sammen til at gøre det samme?

Én ting, jeg som sognepræst aldrig lærte at forstå eller acceptere – og som også har været en af motiverne bag stiftelsen af Livsceremonier – var Folkekirkens sortering i mennesker på lige netop dette område: Heteroseksuelle kan blive viet med fuld retsgyldighed i den danske Folkekirke, hvorimod homoseksuelle kun kan få en velsignelse (uden retslig gyldighed). Det hører ingen steder hjemme at dele mennesker op på den måde, og det underminerer kirkens budskab, at der ikke skal være skranker mellem mennesker. Heldigvis er der også andre stemmer indenfor kirken, der vil noget andet, se her Mogens Lindhardts og Lars Ole Gjesings udtalelser.

I denne forbindelse skal det atter understreges, at tanken bag Livsceremonier er det menneskelige behov for ritualer til at sætte pejlemærkerne i vores liv. Og at vi alle har brug for disse rituelle pejlemærker, uanset hvilken religiøs, seksuel eller politisk observans vi tilfældigvis har hver især. I Livsceremonier er der denne åbenhed: folk kommer, som dem de er, og de ritualer, de vælger til deres specifikke livssituation, afspejler deres livssyn.

Ugebladet Søndag.

I sommerferien, nærmere betegnet uge 28, bragte ugebladet Søndag et interview med undertegnede om Livsceremonier og min vej fra at være sognepræst i folkekirken til at være stifter af og ceremonimester i, Livsceremonier. Artiklen foreligger ikke på nettet, så jeg citerer her lidt fra slutningen af den:

”Jeg håber meget, at vi i Livsceremonier kan hjælpe med til, at mennesker bliver meget mere bevidste om, hvad det præcist er, de gør, når de vælger et ritual. At de ikke bare vælger standard-løsningen, som kirken kan tilbyde, eller helt fravælger et ritual. Jeg ønsker virkelig, at alle mennesker får mulighed for at være helt og holdent til stede med hud, hår og alle følelser. Og at de bagefter kan se tilbage på ritualet og mindes det med glæde og tænke, at de gjorde det bedste, de kunne. At de fik sagt det helt rigtige farvel til familiemedlemmet. Eller hilst det lille barn velkommen på den smukkeste måde. Og så er det op til den enkelte, om det så foregår i folkekirken eller et andet sted. Om teksterne og salmerne skal være religiøse, eller om det måske skal være en rocksang og et hjemmelavet digt.”

Dyk i medlemstal for alle Nordens statskirker.

Det går tilsyneladende kun én vej for de gamle statskirker i Norden:medlemstallet daler støt. Når jeg nævner det her, er det ikke fordi, jeg specielt glæder mig over det, men fordi der i tallene ligger en nøgtern erkendelse af, at det er sådan det er. Og at mennesker i proportionalt samme omfang ville blive ”rituelt hjemløse”, som jeg kalder det. For når mennesker melder sig ud af de traditionelle trossamfund, vil de stadigvæk stå med de overgangstilstande, der hører til menneskelivet: liv, modning, pardannelse og død. Disse overgangstilstande har menneskeheden lige siden altid markeret og æret med mangeartede ritualer– og det vil vi som menneskeart formodentligt og forhåbentligt blive ved med. Derfor er tiltag som Livsceremonier og Humanistisk Samfund nødvendige i Danmark, såvel som i de øvrige europæiske lande (hvor man som bekendt har gjort sig denne erkendelse noget før…)

Med ønsker om en god mørketid (indtil lyset vender – der er 1½ måned til!)

venlig hilsen

Liselotte Horneman Kragh

Livstræet, juni/juli 2009. Nyhedsbrev fra LivsCeremonier.

DR2’s ”Univers”

I begyndelsen af maj satte DR2’s program ”Univers” fokus på anderledes begravelser. Univers er DR2’s program, der behandler tidens etiske og eksistentielle udfordringer. Undertegnede sad med i studiet sammen med sognepræst Hanne Marie Houkjær (kendt fra DR2’s ”Skriftestolen), og det blev til en god halv time med en – fredelig og god – samtale omkring begravelsesritualer og folks forskellige behov og diverse indslag om anderledes tiltag. Programmet kan ses her.

Berlingske Tidende.

”Danskerne fester uden kirken”. Sådan lød en overskrift i Berlingerens lørdagsmagasin d. 6. juni 2009. I en række artikler belystes de nye måder at markere de store overgange i menneskelivet. Vi var også repræsenterede, dels i form af spørgsmål stillet til undertegnede, dels i et interview med pensioneret civilingeniør Peter Møller, der har bestilt Livsceremonier til at forestå hans begravelse, når den dag kommer. Der var også et interview med et par, der har valgt at lade sig vie i Humanistisk Samfunds regi. Desværre er disse to interviews ikke lagt ud digitalt, så man må nøjes med hovedartiklen.

Tankevækkende har det været for mig at høre det samme udsagn ytret, dels i ovennævnte interview med parret, dels i de samtaler jeg selv har i forbindelse med par, der har bestilt vielse hos os, nemlig noget om respekt. Den kommende brud siger i interviewet i Berlingske Tidende: ” Hverken Casper eller jeg har noget forhold til kirken. Da jeg på et tidspunkt skulle være gudmor til min nieces barnedåb, følte jeg mig lidt forkert. Jeg synes på en eller anden måde, at jeg snyltede på andres tro, da jeg stod der i kirken. Det følte jeg ikke var så respektfuldt.” Her næsten de samme ord fra en gom, jeg for nyligt havde vielsessamtale med: ”Vores venner bliver gift i kirken, men kunne aldrig drømme om ellers at sætte deres ben i kirken. Det kan jeg ikke forstå. Det er mangel på respekt. Sådan kan jeg bare ikke gøre det.”

Det tankevækkende for mig er her, at i stedet for at se alternative ritualer som noget, der er respektløs, oprørsk og tyndbenet i forhold til kirken (og der har været kirkelige udmeldinger i den retning, f.eks. her), så kan det tværtimod ses som en måde at tage kirken alvorligt på og at vise den respekt: nemlig at man ikke vil bruge den som ”kulisse”, hvis man i bund og grund ikke har hjertet og troen med. Det håber jeg, at kirken også kan begynde at værdsætte: at når mennesker ikke ønsker at benytte den, kan det være et udtryk for en grundlæggende respekt for den.

Spændende projekt på Arkitektskolen i Århus.

Der er – heldigvis – grøde i tankerne omkring vores begravelseskultur. Prøv bare at se, hvor det vrimler med andre måder at tænke på i dette projekt fra Arkitektskolen i Århus. Her hentes inspiration fra udlandet, fra tanker om økologi, bæredygtighed og naturforståelse.

Det er til enhver tid sundt, at der skabes en mangfoldighed i begravelseskulturen i et land, synes jeg, fordi det opmuntrer og opfordrer mennesker til at reflektere selv og ikke bare automatisk gøre, ”som vi plejer”. Det kan sagtens være rigtigt fint at gøre, som man plejer – men først hvis man faktisk har gjort sig den ulejlighed at tænke over det først. Og først ved faktisk at have flere muligheder at vælge mellem, åbnes muligheden for at reflektere over, hvad man egentligt selv synes er vigtigt og rigtigt.

I et af blogspots’ene nævnes Livsceremonier, såvel som Humanistisk samfund, også.

Anbefaling på hjemmesiden.

Lars Tolboe, civilingeniør i København, har brugt os i forbindelse med en begravelse. Han har skrevet om sin oplevelse af kunne benytte et alternativ til Folkekirken, og vi har fået lov til at lægge det på hjemmesiden. Det kan læsesher.

Livstræet, marts 2009. Nyhedsbrev fra LivsCeremonier.

Det er spændende at følge med i, hvordan der lige så stille bliver en stigende opmærksomhed på alternative ritualer. Danmark er om noget bestemt af en dyb vanetænkning på dette område, hvilket ikke mindst har at gøre med vores folkekirkes unikke rummelighed. Det er en flot ting at have med sig som kulturel arv, denne rummelighed. På den anden side hverken kan eller skal folkekirken kunne rumme alle, så udvandes den helt. Netop derfor er det vigtigt, også for folkekirken, at der opbygges muligheder for mennesker, der ikke føler sig hjemme i folkekirken, og som alligevel – naturligvis – vil markere de store livsovergange. Det sker nu, ikke med lynets hast og på én gang, men i et stille og roligt tempo.

Alternativer til kirken, men med forskellige indfaldsvinkler.

Humanistisk Selskab og Livsceremonier er de to primære aktører på denne front lige nu. Der er dog afgørende forskel på os. Selvom Humanistisk Selskab er indædt ateistiske kan man se foreningen som en del af den ”gamle” tænkning med, at det er trossamfund, der har retten til at foretage retsgyldige handlinger og modtage støtte fra staten. Det er på denne baggrund, at Humanisterne i Norge har fået retten til at udføre retsgyldige vielser. Og Humanistisk Samfund vil formodentligt ansøge om at blive godkendt som trossamfund, ligesom Humanisterne i Norge, der får støtte fra staten på lige fod med andre trossamfund.

Hele ideen med Livsceremonier er derimod, at der skal kunne være etneutralt sted at få de store overgangsritualer. Man skal ikke ”abonnere” på en bestemt tro eller livstydning, men komme som det menneske, man nu er, og så kunne finde frem til de rituelle rammer og det indhold, der afspejler en selv eller den afdøde. Fokus ligger meget mere på selve livsbegivenheden (navngivning, bryllup, begravelse, eller hvad det nu måtte være) end på, hvad man lige har af overbevisning. Dette skal naturligvis komme til udtryk i ritualet, men pointen er, at man selv ”kommer med det” – og ”det” kan så være et troende, et spirituelt eller helt ateistisk livssyn. Det ved folk bedst selv.

Medieomtale i marts.

Der har været omtale af Livsceremonier i forskellige sammenhænge i den forgangne måned. I begyndelsen af marts (d. 8.03.09) bragte Politiken en stor artikel i søndagsseksionen PS: ”Døden uden Gud”. Denne artikel udsprang af journalist på Politiken, Kirsten Nilssons, blog, hvor hun havde tænkt over, hvad man lige gør, hvis man står med et nært familiemedlems død og begravelse, og ikke er medlem af folkekirken. Ville man kunne klare at holde talen til et nærtstående familiemedlems begravelse, spørger hun? Det kom der mange kommentarer til, så mange, at det førte til artiklen i PS. Heri kunne man så læse om bl.a. Humanistisk Samfund og Livsceremonier.

Retsgyldige vielser.

Siden hen er debatten om muligheden for at kunne foretage retsgyldige vielser sat i gang. Både i Kr. Dagbl. og i Politiken. Humanistisk Samfund kræver at blive anerkendt som retsgyldig vielsesinstans på lige fod med trossamfund – blot ikke med elementet tro indblandet, men med fokus pålivstydning. Livsceremonier kan af gode grunde ikke melde sig under de samme faner, da hele ideen med Livsceremonier er, at vi IKKE er noget trossamfund, men et fuldstændigt neutralt firma med rituel kompetence til at møde og slå følgeskab med mennesker i deres livsovergange – uanset hvad disse menneskers livstydning og tro så måtte være.

Det ville netop give al god mening at det danske samfund muliggjorde en tredje mulighed for dem, der hverken ønsker rådhus eller trossamfund, der er de eneste to retsgyldige måder at blive viet på i Danmark.

Et neutralt sted, hvor man selv bestemte rammer, indhold og livstydning OG naturligvis samtidigt kunne opnå en retsgyldig vielse, uden at skulle på rådhuset først.

Ud over fordelen ved at folk dermed havde frit valg uanset deres tilhørsforhold til trossamfund og livstyding, ville dette også have den kæmpe fordel, at homoseksuelle og heteroseksuelles vielser kunne ligestilles fuldstændigt. Som det er nu, forskelsbehandles homoseksuelle både på rådhuset og i kirken. Ingen af stederne kan homoseksuelle gå hen og blive viet på helt samme måde, som heteroseksuelle kan det. På rådhuset kan det lade sig gøre at indgå registreret partnerskab, men det hedder stadigt ikke ”vielse” eller ”ægteskab”. Og i kirken kan det overhovedet ikke lade sig gøre at homoseksuelle kan få den retsgyldige vielse, som heteroseksuelle kan.

Politikerne lader ikke til at være glade for at tænke ud af de gammelkendte vaner. Men jeg tror det kommer. Samfundet, vi lever i nu, er simpelt hen ikke den enhedskultur, det var for bare nogle generationer siden. Og det må nødvendigvis også blive afspejlet i de rituelle muligheder et samfund stiller den enkelte til rådighed.

Program på P1.

Tomas Thøfners essay om sin storebroders død og Begravelse udkom på Borgens forlag d. 11. marts. I programmet Faglitteratur på P1 d. 22. februar 2009 kl. 13:30 fortæller han om sin bog og sine tanker. Udsendelsen kan høres her. Bl.a. taler han om, ”at ritualer og ceremonier er relevante til at markere livets afgørende øjeblikke. Men de behøver ikke have noget med trosforestillinger at gøre. Thøfner sagde farvel til sin storebror med et DEJLIG ER JORDEN - og et personligt essay. Det blev hans måde at markere noget vigtigt i en bestemt tid. Det blev hans ritual.”

Sjovt nok blev Livsceremonier nævnt i Klaus Rothsteins anmeldelse af Thøfners bog i Weekendavisen d.13. marts 2009 i sektionen ”Bøger” s. 3.

Blog på JP.

I midten af marts startede jeg som blogger på JP Blogs. Der er en gevaldig diskussionstrang, når det gælder livstydning og dialogen (eller kampen, om man vil, for det går hedt for sig!) mellem religion og ateisme. Det kan man også se på Kirsten Nilssons blog på Politiken – spørgsmålet om tro eller ikke tro er tilsyneladende noget, der får folk op af stolene!

Med venlig hilsen

Liselotte Horneman Kragh

februar 2009. Nyhedsbrev fra LivsCeremonier.

Glædelig kyndelmisse, der bl.a. markerer, at halvdelen af vinteren er gået. Lysene bæres frem, og lyset vinder terræn hver dag.

Program på P1: Tro og eksistens.

Søndag d. 11. januar interviewede Anders Laugesen psykolog og ceremonileder i Livsceremonier, Ane Christensen, i programmet ”Tro og eksistens” på P1. Ane Christensen fortæller stærkt, dybt bevægende og meget levende og livsbekræftende om datteren, Sifs, liv og død, og om hvordan Ane og hendes mand, der begge ikke er medlemmer af folkekirken, selv formede og foretog Sifs begravelse. Programmet kan høres ved at følge linket her.

Artikel i Midtjyllands avis, juleaftensdag 2008.

Juleaftensdag bragte Midtjyllands avis et interview med undertegnede. Artiklen handlede dels om tankerne omkring ritualerne ved juletid, dels om Livsceremonier, og den ligger nu tilgængelig på hjemmesiden og kan læsesher.

Bryllupsmesse i Herning d. 1. februar 2009.

Livsceremonier var præsenteret på bryllupsmessen i Herning – vi nåede lige at komme med i den sidste af januars bryllupsmesser, men nåede desværre ikke messerne i hverken København eller Århus. Det må blive næste år.

Det var fint at snakke med de mennesker, der kom forbi standen, og som alle var overraskede over, at sådan noget som Livsceremonier findes. Lige så kendt som fænomenet er i udlandet, lige så ukendt er det jo i Danmark – endnu. Der røg en del brochurer ned i taskerne, som folk kunne tage med hjem og læse i ro og fred. Billeder fra standen på messen ligger på hjemmesiden og kan ses her.

Du kan også bestille en brochure og nyde de smukke billeder. Eller fordybe dig i de mange forskellige forslag på vores hjemmesidewww.livsceremonier.dk

Med venlig hilsen

Liselotte Horneman Kragh

Januar 2009. Et godt og glædeligt nytår ønsker vi her fra Livsceremonier.

Livsceremonier – nu med biskoppelig respons.

Ritzaus bureau udsendte en artikel, som bl.a. kan ses i Kristeligt Dagblad, hvori der udtrykkes kirkelig undren over et fænomen som Livsceremonier. Jeg kunne ikke lade være med at sende en undren retur, det gjorde jeg både i artiklen og også på hjemmesiden. Ikke mindst når man i referatet fra årets første bispemøde under punkt 6 kan læse, at biskop Kjeld Holm fra Århus ønsker en drøftelse af hvorvidt biskopperne skal udstikke retningslinjer til at håndtere situationen om begravelse af ikke-medlemmer af folkekirken, fordi ”præster i stigende omfang stilles overfor pårørendes ønsker om sådanne begravelser.” Når kirken i stigende grad erfarer dette som problem, giver det netop al god mening – og må vel også være en lettelse for kirken, skulle man tro - at der findes andre ceremoni-udbydere end folkekirken. Og at disses ritualer er at anerkende som lige så meningsgivende for de involverede som folkekirkens.

Bloggere.

Det har været rigtigt spændende at læse på forskellige blogs, hvilke tanker folk har gjort sig omkring fænomenet med en neutral ceremoniudbyder som Livsceremonier. Se f.eks. Madames Huskeblog (ikke mindst de mange kommentarer) og Troels Thorndals blog.

En af hovedtankerne med Livsceremonier er ikke mindst, at folk begynder at tænke over den side af tilværelsen og hvilke valg, de gerne vil træffe i forbindelse med de store og uomgængelige begivenheder i et menneskeliv. Valget behøver ikke at falde på Livsceremonier, men bare det at erkende, at der ER et valg, er hovedsagen.

Ritualer i forbindelse med organdonation.

Et eksempel på en større opmærksomhed omkring ritualers vigtighed er det Etiske råds og biskoppernes udmelding, at der er behov for rituelle rammer ved organdonation for at hjælpe pårørende i en svær situation. Det kan man læse mere om her.

Agenda på P1.

I november 2008 bragte Agenda en spændende udsendelse om religionernes rolle i dette århundrede. Hvor mange ellers forudsiger det nuværende århundrede som et tidsepoke for store religiøse konflikter (ikke mindst i kølvandet på d.11. september 2001) maner den amerikanske politolog og religionsforsker Alan Wolfe til besindelse og gør opmærksom på, at set oven fra er det mest bemærkelsesværdige ved denne historiske epoke, at religionen mister sin kraft og appel i stadigt flere dele af verden i takt med stigende velstand.

I Agenda-udsendelsen kan man også høre Peter Lüchau, religionsforsker på Københavns universitet, fortælle om, hvordan religion i stigende grad defineres af individet og i mindre grad dikteres af de traditionelle religiøse institutioner.

Når jeg nævner denne udsendelse er det, fordi jeg synes, den peger i en håbefuld retning, forstået på den måde, at religion (og ateisme) i mindre og mindre omfang – ifølge Alan Wolfe – vil være noget, man partout skal slå hinanden i hovedet med. Og at den udvikling også vil være med til at øge den fredelige sameksistens mellem troende og ikke-troende. Noget som Livsceremonier i den grad gerne vil arbejde for.

Det interview, man hører i Agendas udsendelse, er i øvrigt taget fra et amerikansk radioprogram på On Point Radio og kan høres i sin fulde længdeher. Ligeledes kan man også læse artiklen i ”The Atlantic”, hvor Wolfe skriver om dette tema.

Har du lyst til selv at bidrage med dine tanker omkring ceremonier, er du meget velkommen til at skrive på bloggen eller på mail til LivsCeremonier påmail(at)livsceremonier.dk

Kirkegården får en konkurrent

Af Sanne Nyland Christensen, snc@urban.dk Onsdag den 21. maj 2008, 20:35

Hver syvende dansker nikker med glæde, når Folketinget torsdag bryder kirkens monopol på døden. De vil nemlig helst have deres aske til at stå i en skov eller park, hvis de ender med at blive brændt.

Tusindvis af danskere vil få deres sidste ønske opfyldt, når Folketinget torsdag giver landets borgere mulighed for at hvile i fred – for Gud.

Af en undersøgelse, Capacent Epinion har foretaget for Urban, fremgår det nemlig, at helt op imod hver syvende dansker i dag vil foretrække at få deres eventuelle aske placeret i en skov eller park. 51 procent vil have deres urne sat ned på kirkegården – mens 30 procent af de 1.695 adspurgte siger, at de måske vil vælge den uindviede skovbund, hvis de ender med at blive brændt.

Retten til at være forskellige

Foto: Niels Ahlmann Olesen

På Christiansborg kalder De Radikales kirkeordfører, Bente Dahl, tallene for et tydeligt bevis på, at politikerne gør det helt rigtige, når de i dag ændrer den nuværende begravelseslov, så det i fremtiden bliver muligt for landets kommuner at lave neutrale gravpladser i skove og parker.

»Vedtagelsen er ikke kun i tråd med tiden, men helt korrekt i forhold til alle de danskere, som ikke vil ende i religiøs jord, men alligevel ønsker et sted, hvor deres efterladte kan lægge en blomst og mindes. Nu får de valgfriheden og retten til at være forskellige helt ind i døden,« siger Bente Dahl, som for halvandet år siden tog initiativ til lovændringen efter en række artikler i Urban. I hendes øjne er der tale om en ren solstråle-historie. Men som hun siger:

»Slutningen afhænger af, om kommunerne i sidste ende er villige til at skrive de neutrale begravelsespladser ind i lokalplanerne.«

Brud på kirkens monopol

Den administrerende direktør i Landsforeningen Liv og Død, Mogens Balling, er enig. Han kalder det ’glædeligt’, at danskerne nu får et reelt alternativ til kirkegården – men frygter, at der vil gå år, inden kommunerne får etableret de første skovgravpladser.

»Vi vil gerne købe et skovareal eller betale for driften, hvis det betyder, at vi hurtigere kan tilbyde danskerne et alternativ til kirkegården. For Vi har i mange år mærket efterspørgslen – og med den nye lov burde vi efter min mening være i stand til at sætte urner i skovbunden fra næste år,« siger han.

Ifølge religionsforsker fra Københavns Universitet Hans Raun Iversen vil studiets elever om hundrede år blive undervist i den beslutning, landets politikere i dag tager.

»Det er et reelt brud på kirkens mangeårige monopol på døden, og selv om debatten ikke har været så heftig, som da man for 100 år siden tillod ligbrænding herhjemme, så er det historisk set et stort ryk. For når man ser på de restriktioner, der hidtil har været på området, så har det jo nærmest været tæt på national brøde, hvis ikke man som død kunne indordne sig på kirkens jord.. Nu får danskerne endelig mulighed for at melde sig ud af kirkegården og dø under statens hat uden religiøs indblanding,« siger Hans Raun Iversen.

Kilde: Urban

Lagt på nettet af Berlingske.dk

Pressemeddelelse: LivsCeremonier.

11. december 2008:

Ceremonier uafhængige af gængse kirke- og trossamfund og foreninger.

Cand.teol og tidligere sognepræst Liselotte Horneman Kragh har stiftet firmaet Livsceremonier.dk. Hun vil tilbyde ceremonier til mennesker, som af forskellige årsager ikke ønsker at benytte de etablerede trossamfund eller foreninger, men som alligevel gerne vil kunne markere de store overgange i livet.

Et stigende behov

LivsCeremonier er en konsekvens af, at et måske stigende antal mennesker ikke kan bruge folkekirken, men ligesom andre kan have brug for gedigen hjælp og støtte, når tilværelsen byder på store forandringer. Folkekirken har en årtusind gammel tradition at bygge på og tilbyder både en fornem ramme og et gennemarbejdet ritual - netop derfor mangler der et tilbud til mennesker, for hvem folkekirken ikke er en mulighed.

Fænomenet med en neutral ceremoniudbyder som alternativ til kirker og trossamfund er velkendt i andre europæiske lande, bl.a. England og Tyskland. Vi følger nu trop, så danskerne kan have den samme mulighed. Målet er at være et alternativ til de traditionelle institutioner som folkekirken og andre trossamfund, ikke at modarbejde dem. Grundlæggende nærer LivsCeremonier respekt for det enkelte menneskes udgangspunkt, uanset om det er religiøst eller ikke.

Hvert menneske får mulighed for sin ceremoni.

Målet er, at hvert menneske får den ceremoni, der afspejler netop deres livsindstilling og værdier. LivsCeremonier vil på en fællesmenneskelig grund tilbyde den samme hjælp, som folkekirkens præster yder: en indgående samtale omkring det enkelte menneskes livssituation og hjælp til at sammensætte en meningsfyldt ceremoni.

LivsCeremonier er således ikke et trossamfund, men en virksomhed, der giver det enkelte menneske frihed og hjælp til at forme sin egen ceremoni med det religiøse eller ikke-religiøse indhold, som dette menneske har lyst til og behov for.

Ceremoni-ledere

Ud over Liselotte Hornemann, er der tilknyttet et antal praktiserende ceremoniledere fordelt over hele landet, som har den livserfaring og indsigt, som håndtering af menneskets store overgange i livet fordrer. Udøvelsen hviler på et fælles etisk regelsæt og en teoretisk funderet viden om traditioner og ritualer, som de er opstået og blevet praktiseret gennem årtusinder.

De er ikke præster, men funktionen er den samme: at give følgeskab og støtte, at hjælpe til med at gøre ceremonien til et kært minde og følgesvend for resten af livet. At give ord til menneskers levede liv i overgangen.

Liselotte Horneman Kragh uddyber: ”Det har været et stort
privilegium som præst at møde mennesker i de afgørende situationer
i deres liv. I LivsCeremonier vil mit arbejde i princippet være det
samme, men i anderledes rammer, der kan give nogle andre muligheder og en større frihed i forhold til de traditionelle måder at tænke på. Vi er i alt seks ceremoniledere fordelt på Jylland og Sjælland, og vores mål er at kunne tilbyde en landsdækkende service.” Se artikel i JP http://fpn.dk/liv/article1540839.ece

Yderligere information: www.livsceremonier.dk eller telefon: 2677 0910