OVERGANG FRA BARN TIL UNG

Teenagealderen markerer overgangen fra barn til ung. I alle kulturer bliver dette markeret på en eller anden måde. Det menneske, der før ansås for at være barn, går nu over til at være noget andet og have en anden status. Et ritual markerer dette skift både for den unge selv og for forældrene og den øvrige familie.

I Danmark er vi vant til kirkelige rammer for denne overgang. Ønsker I et alternativ, kan I hos Livsceremonier sammensætte en ceremoni. Ceremonien kan udtrykke de værdier, I gerne vil give videre til jeres barn, og de håb og tanker som den unge gør sig for sit liv fremover.

Hvad er der på spil?

Når nu der ikke er en reel praktisk forandring i den unges liv, hvad er det så, der er på spil?

Religiøst set overtager den unge nu selv ansvaret for det, der blev sagt ja til på hans eller hendes vegne i dåben. Det er én af ingredienserne i ceremonien.

Hvis det religiøse ikke har nogen betydning, står det psykologiske og sociologiske formål med ritualet alligevel stærkt:

Forældrene får lejlighed til at se deres barn i en ny rolle: som festens midtpunkt, klædt på en speciel måde, deltagende i et særligt ritual, som i bogstavelig forstand tvinger forældrene til at justere synet på barnet. Dvs. de ”tvinges” via ritualet, via den specielle klædedragt, via festens traditionelle indslag med tale til og tale fra konfirmanden, til at finde en anden måde frem at opfatte det væsen på, som de satte i verden for 13-14 år siden.

Vigtige ting at tænke på – de fem elementer

1. At den unge får mulighed for at formulere og at vise med symbolhandlinger, hvilke etiske og menneskelige og evt. religiøse værdier han eller hun gerne vil stå inde for. Og at vise sin taknemmelighed for det, han eller hun har fået med sig hjemmefra

2. At forældrene formulerer – i ord og /eller symbolhandlinger – at de har registreret, at barnerollen ikke længere gælder entydigt og at de vil respektere, at den unge nu i stigende grad finder sin egen vej i livet og i sine holdninger.  Samtidigt skal de også tilkendegive deres fortsatte og ubrydelige støtte til det unge menneske, der skal finde sin egen vej.

3. At begge parter udtrykker ønsker og håb om gensidig tolerance og respekt i den alt andet end ligetil fase, som teenageårene ofte kan være. På sin vis en fælleserklæring om at holde ud på bedste vis i en krigstilstand! Dvs. at man i ceremonien giver plads til, at det besværlige og smertefulde verbaliseres.

4. At den unge bekræfter (konfirmerer) sit bånd til ”det usynlige”, det åndelige, det eksistensielle, Gud, det religiøse. Overgangsritualer over hele jorden gør præcist dette: ritualerne synliggør vores bånd til det usynlige, gør det muligt at ”røre ved” det usynlige.

5. At den unges forandring til at være et kønsmodent væsen æres og formuleres.

Ceremonilederens rolle

I lighed med de andre store overgangsritualer er der store kræfter og følelser på spil. Det kan derfor være nyttigt og hjælpsomt, at en ceremonimester er med som formidler af og redskab for det, der skal udtrykkes – også selvom det er noget, der er formuleret af familien selv.

Det kan være gensidige løfter, der skal aflægges mellem den unge og forældrene. Det kan være den unges aflæggelse af intentionen om at ville ”inkarnere” bestemte værdier. Eller den unges erklæring om nogle mål, han går efter. Eller den unges bekræftelse af sit tilhørsforhold til sin tro og gensidigt en modtagelse af velsignelse på vej ud i det ”nye” og ukendte liv.

Ved at lade en tredjepart som ceremonimesteren optræde, kan det være nemmere at få det man ønsker at få sagt, frem.

Forslag til symbolhandlinger

Nedenfor anføres symbolhandlinger, dels fra den unges side, dels fra forældrenes. Dette kan sagtens udvides til, at også bedsteforældre, søskende og nære venner foretager sig symbolhandlinger.

•    Den unge kan forinden selve konfirmationsdagen have udført en ”prøvelse”, som hun eller han har sat sig selv. Altså sådan som man kender det fra mange overgangsritualer verden over: de unge sendes ud til nogle ofte barske prøvelser og oplevelser i naturen, dels for at give dem en udfordring, som de vokser ved at møde, dels for at ”knække egoet” (den ”gamle” personlighed, der skal afdø), så at der bliver plads til ny viden og ny indsigt. Det behøver ikke at være det helt vilde, den unge kunne f.eks.
-    overnatte alene under åben himmel.
-    sætte sig et mål om at løbe en distance, styrketræne, svømme eller lignende, der går ud over ens sædvanlige formåen.
-   Skrive breve med vigtige ting at få sagt til sin familie.
-   Tilbringe en hel dag i ensomhed i skoven eller andre naturomgivelser (uden elektronisk udstyr!).
-    Male et billede.
-    Lave en collagebog med billeder fra familiealbummet, hvor den unge viser sit liv og skriver sig selv ind, med ord, billeder, digte – og bogen præsenteres så ved festen.
-    Øve et stykke krævende musik, der skal spilles/synges til festen.
-    Sætte sig selv i andres tjeneste i lokalsamfundet i en aftalt periode.
-    Gøre et stykke arbejde for at komme fysisk tæt på den religiøse tradition, man er rundet af eller som man måske kunne tænke sig at stifte bekendtskab med: sidde i kirken, synagogen, moskeen etc. hver dag i en aftalt periode.
-    Eller ”bare” selve det at skulle formulere i ord og tanker, hvem man er, på en måde, så at det kan afleveres til omverdenen.

•    Hvad den unge end beslutter sig for og har gjort erfaring med og har fået indsigt i, omsættes derefter i ord, som skal ”afleveres” og formidles til festen på selve dagen i familiens og vennernes nærvær.

•    Ceremoniledereen eller en anden voksen kan stå på den anden side af en symbolsk tærskel lagt på gulvet – formet af materiale, man selv synes passende: sten, træ, blomster osv. Den unge står på den ene side af denne tærskel og kan enten afsige en erklæring om at ville krydse ind i det nye og ukendte land og hvilke intentioner han har for livet ”på den anden side” og hvad han føler, han kan bidrage med i den verden han skal ud i – eller ceremonilederen spørger om disse intentioner, og den unge svarer. Hvorefter ceremonilederen rækker hånden frem og den unge griber den og træder hen over tærsklen. Ceremonimesteren velsigner den unge på den ”nye” side af tærsklen i livets eller kærlighedens navn. Grundlæggende er her den unges evne til forinden at have reflekteret over og dernæst at formulere i ord til denne symbolhandling: 1. Hvad vil jeg gerne efterlade i min barndom? Hvem vil jeg gerne være i mit ”nye” liv på vej til at være voksen?

•    Samme handling kan udføres med et eller flere lys, der står tændt på et bord, et slags festligt dækket ”alter” med lys, blomster, religiøse symboler, farvede bånd eller smukt stof som symbol på den regnbue af farver og muligheder, der ligger i den unge, blomsterfrø eller kornkerner som symbol på de muligheder, der ligger i kim i den unge. Det eller de tændte lys repræsenterer det hidtidige liv, som den unge har levet, altså barndommen. Med de samme intentioner som anført ovenfor, enten sagt af den unge selv eller fremført ved hjælp af spørgsmål/svar med ceremonimesteren, puster den unge nu dette lys (eller flere lys, ét efter ét) ud som en symbolsk måde at vise på, at han lader barndommen bag sig og tænder et nyt (eller en række lys med hver deres betydning) som et symbol på det nye liv. Den unge kan også have fundet objekter, der repræsenterer det, som han dels lader bag sig (barndommens objekter), dels det han gerne fremover vil efterleve (det nye livs værdier og pejlemærker).

•    Et brev formuleret forud for festen med det, den unge lægger bag sig i barndommen lægges i et fad og brændes, asken hældes op i en potte med muld, hvor der enten som led i ceremonien eller senere plantes et ungt træ eller lignende, således at barndommens materiale symbolsk ses som noget, der nu transformeres til at være grobund for det nye liv.

•    Et ungt træ i en stor potte bruges som ønske træ. Alle deltagende i festen skriver på dertil beregnede papirstykker (de må gerne inden festen være gjort fine, så gør folk sig også mere umage med at skrive) med deres ønsker og drømme for den unge og de fæstnes til træet. Lapperne gemmes i en scrapbog og træet plantes senere hen på et sted, som den unge har valgt.

•    Ceremonilederen eller en anden voksen kan ”mærke”/tegne på den unges pande og håndled med olivenolie eller en essentiel olie, som tegn på den nye tilstand.

•    De voksne omkring den unge, forældre og/eller bedsteforældre, faddere, kan skiftes til at stå frem og fortælle deres indtryk og minder om den unge, og udtrykke deres håb og drømme for den unge. Dette kan gøres som et led i en ceremoniel handling, snarere end som tale under spisning.

Praktikken

I kontakter os og vi laver en aftale. Vi kommer hjem til jer og planlægger ceremonien: musik, sang, symbolske handlinger og ritualet, samt interviewer jer til talen om jeres og den unges liv og betydning.

Samtalen plejer at vare 1½-2 timer. Herefter står vi for ansvaret for hele ceremonien, eventuel kontakt med musiker og selve gennemførelsen af den. Selve ceremonien varer omkring 30 minutter, alt efter hvor mange og hvor lange indslag I ønsker med

To priser:

Pris for planlægning og ledelse af en ceremoni inklusiv tale er 6.000 kr.

Dette inkluderer en samtale, udarbejdelse af personlig tale, tilrettelæggelse og gennemførelse af ceremonien samt transport indtil 50 km.

Evt. bropenge og ekstra kilometer á 3,70 kr. - udover de 50 km - kommer oveni, da vi dækker hele landet. 

Pris for planlægning og ledelse af en ceremoni eksklusiv tale er prisen 4.000 kr.

Dette inkluderer en samtale, tilrettelæggelse og gennemførelse af ceremonien samt transport indtil 50 km.

Evt. bropenge og ekstra kilometer á 3,70 kr. - udover de 50 km - kommer oveni, da vi dækker hele landet.